Gå til forsiden
 
                                                             FORSIDE   |    FORUM   |    BILGALLERI     TUNING  
 
 
 
   
 
  ARTIKLER & GUIDER    REGNEMASKINER    |    TUNINGSHISTORIER    |    LITTERATUR  
 
Forsiden

 

Vandindsprøjtning

Inspireret af en del snak om vandindsprøjtning, så gik jeg i dag i gang med at teste lidt dyser, og lave et hurtigt lille forsøg med vand på motoren. Jeg startede med at ville have vandet ind i manifolden, men det komplicerer sagen en del hovedsageligt pga. ladetrykket skal overvindes og det kræver trykbeholder, pumpe, ventiler osv. Så i stedet blev det til vand direkte i turboens indsugning i stedet. Systemet er i praksis det samme, som det længer nede på siden.

 

På billedet ses min forholdsvise simple forsøgsopstilling. Trykket tages lige efter turboen, du vil have det højeste ladetryk her da der efterfølgende vil være lidt tryktab i intercooler osv. Trykket sendes op i flasken via slangen (behøves ikke nødvendigvis at være en cola flaske :o). Det er vigtigt at trykslangen stopper lige i toppen af flasken.

 

Den anden slange skal gå helt ned til bunden af flasken uden at ramme bunden. Når trykket i flasken stiger pga. ladetrykket presses vandet op igennem vandslangen og ud i dysen der sidder i turboens indsugning.....simpelt, men virksomt.

 

Normalt kører motoren med et ladetryk på 1,1 til 1,2 bar med vandsystemet på tog den snildt 1,4 hvor jeg ramte et ikke "mappet" område i motorstyringen, så det skal jeg lige have på plads.

 

 

 

 

Det vigtigste ved indsprøjtning af vand direkte i manifolden er at få en godt forstøvning af vandet, dels for at få vandet hurtigt ind i cylinderen samt at vandet har sin største effektivitet som en vandtåget.

 

På de 3 billeder ses den samme dyse ved 1, 2 og 3 bar vandtryk. Her ses forstøvningen ved 1 bars tryk, man kan tydeligt se at der er forholdsvis store dråber. Dysen leverer 180 ml i minuttet.

 

 

 

 

Her er det ved 2 bars tryk og forstøvningen er synligt bedre. 

Dysen leverer 260 ml i minuttet.

 

 

 

 

Her er det ved 3 bar og her er en meget fin forstøvning. 

Dysen leverer 320 ml i minuttet.

 

 

 

 

 

Jeg har prøvet at lave dysen af både rustfrit og kobber, idet der nu var for hånden. Ø0,8 rustfrit kanyle rør gav meget fine resultater, men nok ikke så nemt at få fat i.

 

Dysen på billedet er lavet af ø1,6 rustfrit kanyle rør og fungere ligeledes fint, men større bliver ikke godt. Kobber bremserør er heller ikke godt da graten er svære at holde styr på. Start med at tage dit rør og bank enden flad, eller svejs enden til hvis du har et TIG svejseværk. Den skal helst være helt tæt men ikke nødvendigvis.

 

 

 

 

Tag en sprøjte med vand og hold lidt tryk på røret imens du skærer et spor med en tynd nedstryger. Lige så straks der kommer vand ud så stop og se om det er nok spor du har fået lavet og at det giver en god forstøvning.

 

Vær opmærksom på at der ikke ligger en grat ned i sporet som med tiden kan gå løs, da vand mængden så pludseligt vil stige. Desto tyndere du kan lave sporet desto beder for forstøvningen.

 

 

 

 

 

Lidt afhængigt af din montering så kan flad bankningen godt generer når dysen skal monteres, men det kan godt lade sig gøre at slibe spidsen lidt mere rund.

 

 

 

 

Her ser du spidsen på dysen, close up

 

 

 

Den færdige dyse

 

 

 

Som trykregulator til vandet kan man evt. bruge en pressostat fra en vaskemaskine, den der bestemmer vandstanden. Den kan reguleres fra 0.1-1 bar. Nogle modeller har to kontakt sæt som kan justeres individuelt så man kan sprøjte vand i to trin, på forskellige dyse størrelser.

 

Her er et system der er standard monteret på SAAB, men som man selv kan bygge.

Indsendt anonym.

Jeg er den lykkelige ejer af en 99'er fra '76 ( en gammel hund, men den er lige blevet synet). Jeg har efterhånden ejet den i 8 år hvoraf de første 7 ½ var med turbo. I al den tid har jeg kørt med vand-injection hvilket jeg må sige har været meget effektivt. SAAB lavede selv et sådant et sæt til denne model da der ikke var meget plads til en intercooler. Jeg kørte 165.000 km med motoren inden den døde (en brændt stempel) og i al den tid kørte jeg med et ladetryk der lå mellem 1,1-1,5 bar (standard 0,7 bar=145hk 1,5 bar=ca.200hk). Jeg ved godt at det lyder usandsynligt, men ikke desto mindre er det sandt. Det kunne lade sig gøre pga. vandet. I samme sek. den gik tør for vand var der en forfærdelig tændningsbanken (pga. det høje tryk). Systemet var uhyggeligt simpel og er meget let selv at lave. Alt hvad det kræver er en sprinklerbeholder med tilhørende motor, en pressostat der kan justeres, en kontraventil der forhindre tilbageløb så det kan gå i gang med det samme det kræves (en sådan en kan købes ved en SAAB-forhandler. Den er til sprinklersystemet), en justerbar drosselventil således at vandmængden kan justeres alt efter behov og så er det kørende. Kontraventilen kan benyttes som dyse, og denne skal placeres lige før indsugningen til kompressordelen på turboen således er den også med til at holde temp. nede på turboen samt med til at køle ladeluften. Mit system slog til ved 0,7 bar, men det er noget man kan eksperimentere med. Grunden til jeg skriver dette lille indlæg er at du ikke har ret meget til at stå om vand-injection, og jeg tænkte at der måske var nogle der kunne benytte sig af dette billige alternativ til en intercooler.

 

Her er opskriften på et vandindsprøjtningssystem.

Indsendt af Hans Jørn.

 

Så simpel kan det gøres :
Systemet virker ved at trykket i manifolden føres ind oven på vandoverfladen og vandet trykkes ud gennem kontraventilen og videre gennem dysen.Så snart at gasspjældet lukkes opstår der vakuum i manifolden og videre til vandoverfladen som så bevirker at der ikke løber mere vand. Kontraventilen er nødvendig for ellers vil motoren suge falsk luft gennem systemet. 

 

Dette skal du bruge:

  • Vakuumslange / sprinklerslange

  • Kontraventil (findes på de fleste sprinklersystemer)

  • Lufttæt beholder med studse øverst og nederst samt påfyldningsdæksel

  • Dyse 0,3 – 1,0

  • EVT. gummi fælgventil 

 

 

Og her et lille trick til en effektiv vandblanding.

ndsendt af Jacob.

Jeg har monteret dette simple anlæg på en Opel GT 1,9 Turbo og det virker perfekt. Tidligere var ladetrykket max. 0,7 bar. Nu kører den med 0,9 bar. Jeg har monteret dysen før turboen ved at bore hul i indsugningsrøret og monteret en fælgventil i hullet. En fælgventil er perfekt til dette, for når man fjerner ventilkeglen passer det indvendige gevind til de fleste dyser der fås til f.eks. knallerter. Beholderen jeg har brugt er en ekspantionsbeholder fra en VW Golf

 

 

Forrige <> Næste

 

     © copyright www.powerpage.dk