|
Opskrift på
bankesensor
Her har du
opskriften på en nem og billig bankesensor, du får forstærket lydene
specielt fra det område hvor du sætter sensoren.
Du tager et rør og
klemmer det fladt i den ene ende. I fladen borer du et hul ø8
eller ø10 afhængig af hvor store skruer du har på motoren. Røret
på billedet er kobber, men kan være hvad som helst, det skal bare
være mindst ø12mm og have en tynd godstykkelse.


Find en slange
der passer på røret enten indvendig eller udvendig, sæt slangen på
røret og træk den ind i kabinen. Her på billedet ser du den
optimale luksus udgave, men du kan også bare lade slangen ende
hvor du kan høre den. Det giver samme effekt.
Forrige <>
Næste
|