|
Ventiler og knast
Ventilsystemet
bestemmer i stor grad motorens maksimale omdrejningstal,
ventilfjedrene kan bla. ikke nå at lukke ventilen når der
der for mange omdrejninger på motoren. Ventilen skal derfor
altid følge knasten for at der er styr på åbnings- og lukningstiderne. Dette gøres ved at lette ventilsystemet,
lettere ventiler og lettere knastfølgere, samt stærkere
fjedre.
Når der skal vælges knastaksel gælder det generelt at den
effekt du får i toppen, den må du afgive i bunden. Man kan
faktisk sige at motoren har f.eks. 6.000 o/m hvor der er
moment og effekt at arbejde med. Det er for en standart
motor f.eks fra 800 til 6.800 o/m. Når der så monteres en
hidsigere knast, flyttes omdrejningsområdet til f.eks. 2.300
til 7.500 o/m. Der er altså ikke så meget liv i motoren
under 2.300 o/m, men det at motoren nu kan trække op til
7.500 o/m giver jo flere HK, det så vi i formlen HK =
forbrændingskraft x omdrejninger.
Motoren er fra
fabrikken forsynet med et kedeligt støbt knasthjul, dette hjul har
ikke altid den helt optimale pasning. Der er lavet knasthjul hvor
du kan justere hjul og knastaksel i forhold til hinanden imellem
et tandskift, og du kan herved opnå den perfekt indstilling. Ved
at dreje knasten så indsugningsventilen åbner tidligere og
udstødningsventilen derved også lukker tidligere øges
drejningsmomentet i bunden og omvendt flyttes momentet op ad
omdrejningsskalaen, prøv dig frem indtil du får det bedste
resultat. Hvis din motor er forsynet med hydrauliske ventilløftere
er det sandsynligt at disse ikke er gode ved høje omdrejninger og
en udskiftning til mekaniske løftere skal nok overvejes, se
tuningsprojekterne. Når der monteres stærkere fjedre øges dermed
også belastningen på rem- eller kædetrækket og du skal dermed også
være sikker på at dette træk kan klare de øgede belastninger (en
knækket rem kan resultere i en DØD motor). Så skift remmen ofte,
ved kædetræk så monter en ny kæde sammen med den nye knast.
Afhængig af dit ventil system, skal vippesystemet gennemgås. Hvis
din motor ikke er forsynet med overliggende knastaksel, så sidder
dine vippearme på en aksel. Opbygningen af systemet har ikke altid
den ønskede præcision (afhængig af bilmærke), og i disse tilfælde
er der fremstillet bedre systemer, de kan købes i
tuningsforretninger. Forhør dig om din motor, eller se
tuningsprojekterne, der er sikkert nogle der har undersøgt det for
en motor magen til din.
På nogle biler kan knasten udskiftes uden afmontering af
topstykket. Huske nemlig at det er måske nemmere at tage hele
motoren ud i stedet for at skifte toppakning og så skal køre
"pænt" de første 500 km (det er jo ikke lige det man har lyst
til). Når du skifter knastaksel skal du 1) kontrollere at fjedrene
og knastfølgere kan klare det øgede løft. 2) stille ventiler. 3)
skifte tandrem/kæde. 4) huske at smøre knasten/lejer godt inden
montering.
Knastakslens
arbejdsgang er fordelt ud over 2 krumtaps omdrejninger og
knasten arbejder med løftet og åbningstiderne. Ventilløftet
er den afstand ventilen trykkes ned, jo mere ventilen åbnes
desto mere gennemtræk er der i cylinderen.
Ventilløftet
kan måles ved at måle fra bunden af knasten til toppen,
afstanden ÷ ventil spillerum, er lig med løftet.
Åbningstiden og åbningstidspunkterne vises ifølge et
knastdiagram og bestemmes af knastakslens slibning, disse
værdier har stor indflydelse på fyldningen af cylinderen ved
forskellige omdrejninger.
Diagrammet tydes fra
midten hvor indsugningsventilen åbner, normalt 20-40° før TDP
(TopDødPunktet), dernæst følger man linien i omdrejningsretningen,
i denne periode er indsugningsventilen åben (imens er stemplet er
på vej ned og suger). Indsugningsventilen lukker 40-60° efter at
stemplet har nået BDP (BundDødPunktet). Herefter kommer stemplet
op igen og den indsugede benzin/luft blanding komprimeres.
Tændingen sker herefter 0-50° efter TDP afhængig af
motoromdrejninger (tændingsavancering). Inden forbrændingen er
helt afsluttet åbner udstødningsventilen 30-80° før BDP og herved
bruges noget af forbrændingstrykket til at tømme cylinderen.
Udstødningsventilen lukker 20-40° efter TDP da har stemplet været
i top og herved tømt cylinderen for den afbrændte benzin. Ud af
diagrammet kan det ses at både indsugnings- og udstødningsventil
er åben på samme tid (de første 20-40° og de sidste 20-40°) dette
kaldes overlapningen. Når der tales om en "305° graders knast" så
er det den tid hvor indsugnings og udstødningsventilen er åben,
men med en "305° graders knast" er det ikke ensbetydende med de
begge er åbne i 305°, det kan godt være at det kun er f.eks.
indsugningsventilen. Overlapningstiden er som sagt den tid hvor
både indsugnings- og udstødningsknast er åbne i samme cylinder.
Denne overlapningstid giver effekt ved høje omdrejninger hvis den
er større, men effekten tages fra bunden af omdrejningsskalaen.
Igen skal der vælges hvad man vil have.
Det er muligt at
checke om knasten er for skarp til motoren ved at øge
ventilspillerummet, således at knastløftet ikke bliver så stort
(ventilerne begynder godt nok at klapre). Hvis motoren begynder at
gå bedre er det sandsynligt at løftet på knasten er for stort.
Husk ! tørn motoren med hånden (uden tændrør) for at se om der er
plads til ventiler og om alt går som det skal. Motoren må ikke på
noget tidspunkt gå stramt !! Kør motoren forsigtigt (ikke for
mange o/m) de første kilometer så knasten kan blive slidt til
Ventilerne skal
lukke effektivt så vi udnytter det vi har fået i cylinderen.
De skal dog ikke give os mere modstand en alle mest
nødvendigt. Udformningen og størrelsen har derfor meget og
sige også hvilken motor der laves. Til en sugemotor skal det
være let og med megen frigang hvor imod en turbomotor skal
styrken være i orden. Indsugningsventilen bliver hele tiden
kølet af benzinen og luften og har derfor ikke så hårdt et
liv. En mindre lukkeflade (sædet) vil give et bedre flow og
en tilsvarende åbning af kanalen ud til sædet hjælper også.
Man kan også mindske ventilstammen så den ikke er så tyk,
dette vil også give en større areal i indsugningskanalen og
deraf et bedre flow.
Udstødningsventilen skal der imod også kunne holde til
varmen fra udstødningsgasserne og man skal derfor passe på
ikke at fjerne materiale på stammen da den skal
transporterer varmen væk fra ventilen. Sædet kan gøres
mindre og flyttes lidt længere ud, samtidig kan en
tilsvarende åbning af kanalen ud til sædet også hjælpe.
Bemærk: Ventilen rundes også på yderkanten.
Forrige <>
Næste
|
