Tændingen

Da der er forskel på motorer, og dermed også deres stand, starter vi med et check af motoren. Til motor kontrollen skal vi bruge følgende værktøj, tændingspistol, kompressionstester og et ordentligt manometer (et der viser hvad det måler !). Jeg går ud fra I ved hvordan værktøjet virker, ellers kig i reparationshåndbogen, her er testene beskrevet.
Hvis du er sikker på at din motor er i topform, så kan du springe videre til motoreftersynet.

Et tændingssystem har til opgave at tænde bålet ind i cylinderen på det rigtige tidspunkt. Tænder det ikke på det rigtige tidspunkt får du enten effekt tab ved for tidlig tænding eller tændingsbanken og effekt tab ved for sen tænding. Der findes forskellige systemer, det simpleste med platiner og det elektroniske. Det elektroniske tændingssystem har mange fordele, bla. ydelse og så er det vedligeholdelsfrit. Det elektroniske system kan fås i flere forskellige typer, med banknings sensor, omdrejningsbegrænser osv. En 4 cylindere motor ved 8.000 o/m bruger 16.000 gnister i minuttet. Et platin tændsystem kan klare op til ca. 18.000 gnister/min, et elektronisk system klarer op til 30.000 gnister/min.

Tændingsavanceringen også kaldet tændingsforstillingen, er de grader før stemplet når TDC (Top Dead Center), hvor tændrøret afgiver gnisten. Benzin/luft blandingen brænder forholdsvis langsomt og det er derfor nødvendigt at antænde blandingen før stempler har nået toppen, dette gøres for at forbrændingen afgiver sin maksimale effekt når stemplet igen er på vej ned i cylinderen. Hvis der tændes for sent (lav avancering) er stemplet allerede på vej ned igen når forbrændingen afgiver sin maksimale effekt og det resulterer i effekt tab. På den anden side, hvis den tænder for tidligt (høj avancering) så har forbrændingen opnået sin maksimale effekt før stemplet når toppen og forbrændingen prøver at sparke stemplet tilbage hvor det kom fra... tændingsbanken og det er som sagt ikke sundt for motoren.

Forbrændingshastigheden et ensartet blandingsforhold er fast og ændrer sig ikke med omdrejningstallet. Dog er der parametre der giver en langsommere og hurtigere forbrænding. En meget mager og meget fed blanding giver en langsommere forbrænding. På en normal motor er tændingsavanceringen ca. 5-12° ved tomgang og vil ændre sig i takt med at omdrejningerne stiger omkring til omkring 35-40° ved 4.000 o/m og forblive her til max omdrejninger. På nyere motorer  styres dette elektronisk af et "tændings map".

Vakuum regulatoren har samme funktion men regulerer efter hvor meget motoren belastes på vakuummet i manifolden. Vakuum regulatoren trækker avanceringen tilbage med ca. 15°. På nyere systemer styres dette elektronisk i tændings mappet. På nye tændingssystemer kan der sidde en banknings sensor, denne registrer hvis motoren begynder at banke og tændingssystemet kan så kompensere for bankningen.

Når gnisten springer inde i cylinderen er den 10 gange svagere end når den springer uden for cylinderen, det er fordi inde i cylinderen er trykket højere. Derfor skal tændingssystemet være 100% i orden specielt hvis du hæver kompressionen da gnisten bliver endnu svagere. En dårlig gnist kan være medvirkende til tændingsbanken.

For at få det optimale ud af motoren er det meget vigtigt at gnisten kommer på nøjagtigt det rigtige tidspunkt. For at kunne have kontrol over tændingstidspunktet kræver det at der er en computerstyret tænding, de mekaniske systemer kan simpelt hen ikke tage hensyn til motorens "huller". Det kan tydeligt ses af billedet hvor det øverste er computer map og det nederste er mekanisk. (billede kommer)

Den computerstyrede tænding har et 3 dimmensionelt map, som er sammensat af 3 akser.

• Omdrejninger: Motorens omdrejninger

• Load: Motorens belastning, givet af gasspjældet samt af trykket i manifolden på en turbomotor

• Advancering: De antal grader gnisten kommer før stemplet når top-død-punktet "TDC".

Tændings mappet er meget forskelligt for en suge- og turbo motor da en sugemotor vil have et meget lille vakuum under load hvor imod en turbomotor ved load har et højt overtryk (ladetrykket).

Den normale tændspole kan godt bruges indtil ca. 8.000 o/m, udover det skal der monteres en sports tændspole. Sports spolen belaster dog tændingssystemet mere og skal derfor kun monteres hvis det er nødvendigt.

Tændingen er den største effekt-tyv og samtidig det sted hvor korrekt justering har den største betydning. Tændingssystemet er meget følsom for fugt, manglende smøring, for meget smøring og slid. Derfor skal dit tændingssystem altid være helt på toppen, og det skal også checkes med jævne mellemrum, afhængig af dit tændingssystem. Elektronisk tænding bør checkes 1 gang årligt og knickser tænding mindst 2 gange årligt.

Personligt ville jeg dog ikke bruge krudt på et gammelt knickser system, ud med det, og i med noget elektronisk tænding. Du kan i mange tilfælde finde et elektronisk tændings-anlæg fra en anden motor i modelrækken, oplysningerne kan du finde i reparationshåndbogen. Sørg altid for at dit dine tændkabler og dit strømfordeler dæksel er knastørt, det er den rigtige måde. Det er ikke godt nok at have 10L pronto liggende i handskerummet til de klamme efterårs måneder. Tændkablerne skal heller ikke ligge løst i motorrummet og gnide op af noget, brug lidt tid på at montere nogle holdere evt. med huller til strips. Se efter om dit tændingssystem sidder i tørvejr når det regner, ellers lav en dækplade, du kan teste det med haveslangen som regn simulator. Du skal også være sikker på at tændingsavanceringen regulerer som den skal, se efter i din reparationshåndbog, for ved hvilke omdrejninger tændingen skal avancere, og hvor meget.

Hvis du vil opgrader dit tændingssystem fra knickser til elektronisk tænding skal du sikre dig at forstillingen passer ved de forskellige omdrejningstal. Forstillingen kan evt. ændres ved udskiftning af kontravægtene og fjedrene (PAS PÅ ! tændingsbanken).

Når du har tunet motoren skal du kontrollere dine tændrørs varmetal efter motoren har kørt et stykke. Det kan godt være at du skal gå et tal eller to ned. Generelt gælder det at benytte et så kold tændrør som muligt.

På en tunet motor vil der være mere varme i cylinderen og denne varme skal transporteres fra tændrøret og ud til topstykket. Er røret for koldt så vil det sode til som billede 3 er røret for varmt så vil det simpelt hen smelte som billede 4 og 5.

Forrige <> Næste