|
Svinghjul og kobling
Har mange funktioner,
det skal som den vigtigste overføre kræfterne fra motoren til
koblingen og derfra videre til gearkassen. Svinghjulet skal også
fungere som udveksling for startermotoren. Det skal aflede varmen
ved ind- og udkobling. Svinghjulet skal stabilisere motorens
vibrationer, og det er her vi kan pille. Desto tungere dit svinghjul
er desto mere rolig gang har motoren, og desto nemmere er det at
skifte gear, men på bekostning af motorens omdrejningsvillighed...
den ikke er så livlig.
Svinghjulet består af
en mængde jern (masse) denne masse skal sættes i omdrejninger af
motoren og motoren skal bruge energi på at få hjulet op i
omdrejninger. Når hjulet er oppe i omdrejninger, er det den modsatte
effekt da den energi motoren har lagt i svinghjulet nu hjælper
motoren med at holde omdrejningerne oppe. Svinghjul vejer omkring 10
- 20 kg afhængig af motor, bil osv.

For at gøre motoren
mere livlig kan du fjerne materiale fra svinghjulet og dermed gøre
dens reaktioner hurtigere, både op og ned i omdrejninger. Materialet
skal hovedsageligt fjernes i yderkanten, da det er denne masse der
har største betydning. Der er ingen regel for hvor meget der kan
fjernes og det må bygge på erfaringer eller forsøg.
Du skal dog passe på ikke at svække hjulet for meget, da det kan
give vibrationer eller endnu værre springes. Regn med at kunne
fjerne omkring 5 til 10% af vægten.
Hvis du bearbejder
svinghjulet skal det efterfølgende afbalanceres, det er vigtigt at
dette bliver gjort. Jeg vil ikke tilråde at dette gøres på en gade
bil da hjulet kan springes af omdrejningerne hvis det bliver svækket
for meget. Du kan købe færdige stål svinghjul som er lette og
afbalanceret.
Koblingen
koblingen sidder
på akslen til gearkassen og er klemt fast imellem trykpladen
og svinghjulet. Trykpladen består af en svømmende stålskive,
der er presset i mod koblingen, når du træder på pedalen
fjerner du dette tryk og koblingen fastholdes ikke længere.
Forbindelsen imellem svinghjul og gearkassen er således brudt.

Koblingen er
forsynet med en belægning der ligger mod svinghjulet og imod
trykpladen. Belægningen er den samme belægning som på
bremseklodser.
Når du skal
overføre kræfter igennem koblingen er der 3 parametre der gør
sig gældende.
-
Diameteren, ligesom
bremser, en større diameter overfører flere kræfter.
-
Fjederkraften i
trykpladen, hårdere fjedre overfører flere kræfter, men gør også
pedalen svære og træde ned.
-
Friktionen imellem
svinghjul/trykplade og koblingsbelægningen.
En kobling vil specielt
være følsom overfor momentet (turbo / kompressor) og det er her den
vil fedte først. Det opleves ved at motoren stiger i omdrejninger
ligesom hvis kobler lidt ud uden at lette på gassen. Du kan nok
regne med at den vil kunne klare en forøgelse af momentet på
50-100%.

Den nemmeste og billigste metode til at
få en stærkere kobling er ved at montere en trykplade med
højere fjedertryk (kræver dermed også et højere pedaltryk). De
kan laves hos f.eks
Autobremsen efter ønske. Den
kan sagtens få lavet en kobling der kan overfører mindst den
dobbelte effekt. Diameteren er der sjældent noget at gøre
noget ved, da den er bestemt af størrelsen på koblingshuset /
gearkassen. I racermotore monteres der enten en racerkobling
med Sintermetal, det er en meget speciel belægning der nemmest
giver en on/off udkobling. De er ikke gode til at cruises ned
af Vesterbrogade med. Eller der monteres en flerplade kobling,
denne har simpelthen bare flere koblingsplader til at overføre
kraften. De kan dog være ekstremt dyre.
Forrige <>
Næste
|