|
Måling af blandingen
Justering af en motors
benzin/luft blanding er ikke noget der lige kan klares, det kræver
noget udstyr. Det der er et must for en korrekt justering, at du har
en mulighed for at kunne aflæse forbrændingen.
Jeg har skrevet nogle
muligheder senere på denne side, men det nemmeste, hurtigste og
bedste er at køre bilen til en specialist, han har udstyret og
stumperne til sådanne arbejde. Der er dog stadig dem der har lyst
til at rode selv (incl mig selv) og det er her denne side får sin
ret.
Blandingsforholdet for en benzinmotor skal være 14,7 kg luft
til 1 kg benzin (14,7:1). Dette er dog ikke den mest
effektgivende blanding. Hvis du går efter effekt fra motoren
skal der gives ca. 10% mere benzin. Hvis der gås efter bedste
økonomi, skal der gives ca. 10% mindre benzin, en magre
blanding giver dog mere varme udvikling og mindre effekt.
Den
optimale indstilling der skal gåes efter, når der ses på hele
omdrejningsregistret er en lidt federe blanding ved tomgang,
en anelse mager ved halv gas og en lidt federe ved fuld gas.
En anden måde at
udtrykke blandingsforholdet er via, luftoverskudstallet.
Luftoverskudstallet er et udtryk for blandingsforholdet og et
tal på 1,0 (lambda=1,0) svarer til et forhold på 14,7:1. For
en benzin motor skal tallet være imellem 0,6 - 1,2 dette er de
absolutte ydergrænser.
Når tallet kommer over 1,0-1,1
(overskud af luft) bliver forbrændingen ustabil og tændingen
ophører helt ved 1,2. Den mest effektgivende blanding er 0,83
(underskud af luft) og det mest økonomiske drifttal er 1,1
(overskud af luft). For en normal motor er tallet 0,9
(underskud af luft).

Som det fremgår af
ovenstående skal der 14,7 kg luft til 1 kg benzin. Når man så kigger
i nedenstående tabel og ser hvad luft vejer afhængig af
temperaturen, så kan det ses at temperaturen har en stor betydning.
|
Temp. °C |
Kg/m3 |
|
0 |
1,251 |
|
50 |
1,057 |
|
100 |
0,916 |
|
200 |
0,722 |
|
300 |
0,596 |
|
En motor bruger 10.000
Liter luft i minuttet. Hvis luften er 0°C varm så vil motoren suge
12,51 kg luft ind i minuttet. Hvis nu luften er 50°C varm så vil
motoren kun suge 10,57 kg luft ind i minuttet, men stadig 10.000
Liter. Med et blandingsforhold på 14,7:1 skal du ved 0°C tilsætte
0,85 kg benzin (~1,17 liter) ved 50°C og samme forhold skal du
ved kun tilsætte 0,72 kg benzin (~1,0 liter). Vi ved at der skal
bruges 0,5 liter benzin pr. 100 HK og ved 0°C luft er der derfor
mulighed for 234 HK, men kun 200 HK ved 50°C luft. Med en turbolader
og luft temperaturer på optil 150°C er betydningen stor.
På de efterfølgende
billeder ser du en motor
der har kørt for mager, varmen i cylinderen har været så varm at
stemplet er begyndt at smelte. Det kan ses at der har været en fejl
på kun den ene cylinder da den næste cylinder har fået nok og leve
af. Det er derfor vigtigt at checke alle sine tændrør for at se at
alle cylindre får den korrekte benzinmængde


Som nævnt i starten vil
en god investering være noget udstyr til måling af forbrændingen.
Her er flere muligheder for udstyr der kan måle dette. Det er et
must at du hele tiden følger med på tændrørenes udseende, at farven
er korrekt og der ikke er varmeskader osv.
ColorTune tændrør
Der findes et
gennemsigtigt tændrør (ColorTune) så man kan se forbrændingsfarven.
Farven er nemlig et udtryk for forbrændingstemperaturen. Tændrøret
kan jo desværre bare ikke bruges imens man kører. Forestil dig
Shumis mekaniker spændt fast på en rød Ferrari for at se på
tændrøret (nej vel). På den anden side koster tændrøret sikkert ikke
alverden
Hvis der bruges et
gennemsigtigt tændrør så er farverne
Co-måler
En anden mulighed er en
CO-måler der monteres i udstødningen og arbejder efter samme princip
som en lambda sonde. CO-måleren måler mængden (%) af kultveilte (CO)
og kulbrinte (HC) der er i udstødningsgassen. CO-måleren har ligesom
lambda sonden den fordel at du får målingerne imens motoren er under
belastning.
Hvis der måles på CO indholdet i udstødningen så skal
det være:
Forbrændingstemperaturen
Temperaturen i udstødningsgassen er også et udstyk for
blandingsforholdet. Det er selvfølgelig ikke muligt at måle direkte
inde i cylinderen, derfor placeres føleren i manifolden, straks efter
topstykket. Du skal monterer en modstandsføler type K (max. 1000°C)
i en eller flere udstødningskanaler.
Føleren skal sidde så tæt på
topstykket så muligt for at få præcise værdier. Følerne skal være
koblet til en dataopsamler der har en forholdsvis hurtig logning
(100 - 500ms) således at alle udsving fanges. Samtidig er det også
vigtigt at følerene er så små som muligt da en jo større en føler er
desto længere vil der være om at reagerer på temperatur ændringerne.
Hvis du invester i et indsprøjtningsanlæg, som f.eks. GEMS vil du
have muligheden for samtidig at logge data under kørslen.
Hvis der måles på
temperaturen i udstødningsgassen så skal den være:
-
Tomgang: 332°C
-
Delbelastning:
500-600°C
-
Fuld gas:
710-766°C
Temperaturen må ingen
omstændigheder kommer over 900°C for en benzinmotor og 950°C for en
diesel motor. Kommer du over disse temperaturer får du brændte
stempler og revner i topstykket.
Måling af blandingen
med lambdasonden
En Oxygen (ilt) måler der monteres i starten af udstødningen.
Instrumentet består af en lambda sonde med et display. Fordelen er
at man kan måle iltindholdet mens man køre (belastning) og du kan
herved opnå ordentlige resultater.
Hvis man allerede har en lambda
sonde på motoren, kan man lave et display til aflæsning (200 kr) og
herved spare sonden. Priserne for et færdigt system, ligger på
omkring 5.000 kr.

Sonden genererer
en spænding på 0 - 1 volt. Sonden måler forskellen imellem ilt
indholdet inde i udstødningen og uden for udstødningen. En høj
spænding svarer til fed blanding og lav spænding til en mager
blanding. De sonder der normalt sidder på motorer, er dog
fremstillet således at de over et bredt spændingsfelt svarer
til lambda 1, se billedet.
En bedre sonde med et lineært
spændingssignal kan købes, men er sikket hundedyre. Som det
også kan ses af kurven har temperaturen stor betydning på
sondens visning og det vil derfor være en god ide at have styr
på temperaturen hvor sonden måler.
Forrige <>
Næste
|